Menu Content/Inhalt

Fysioterapeut E-mail Udskriv

RCF’s fysioterapeuter har et særligt kendskab til flygtninge med forskellige skader efter tortur og organiseret vold. Behandlingen er derfor målrettet flygtninge og deres specifikke problemer.
Den væsentligste opgave i fysioterapien er at hjælpe brugeren til at få kontakten til kroppen tilbage.
Kropssansninger giver øget tryghed i forhold til omverden og øget tillid til sig selv. Derfor er det vigtigt, at brugeren igen bliver i stand til at sanse kroppen og at give sig selv lov til at reagere på sansningerne.

Mange torturoverlevere har i flere år haft udbredte symptomer fra bevægeapparatet i form af mange kroniske smerter og nedsat funktionsniveau.
Generelt er målet med rehabiliteringen, at brugeren bliver bedre til at håndtere smerterne, bliver mere fysisk aktiv, og får lettere ved at klare hverdagsaktiviteter.

Behandlingen og undervisningen kan foregå individuelt eller i en gruppe.

Eksempler på behandling
· Træning i kropsbevidsthed
· Afspænding
· Somatisk traumeterapi.
· Massage
· Træning - styrke, balance og stabilitetstræning
· Termiske behandlinger.
· Smertetakling.
· Genopbygning af tillid til sig selv og andre

Eksempler på undervisning
· Kroppens basale funktioner
· Funktionen af det autonome nervesystem
· PTSD
· Følelser og emotioners kropslige udtryk
· Kroniske smerters fysiologi
· Teknikker til afspænding,
· Teknikker til angstdæmpning
· Ergonomi

Fysioterapeuterne laver desuden en kropsundersøgelse (BARS = Body Awareness Rating Scale) med henblik på at afklare de kropslige ressourcer og problemstillinger samt andre relevante fysioterapeutiske undersøgelser, blandt andet af skaderne efter tortur.