Menu Content/Inhalt

Stillingsannonce socialrådgiver E-mail Udskriv
torsdag 11. marts 2010

Socialrådgiver

Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) søger en socialrådgiver 20 timer pr. uge til ansættelse snarest muligt.

RCF tilbyder forrevalidering for flygtninge og indvandrere, som har behov for en særlig helhedsorienteret støtte. Formålet med indsatsen er at afdække og styrke brugerens ressourcer, og under hele forløbet har vi fokus på perspektivet for brugerens fremtidige arbejdsliv.

Målgruppens særlige vanskeligheder har ofte rod i traumatiske oplevelser som følge af krig, tortur og flugt, og brugerne viser ofte tegn på posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD).

Centrets særlige tilbud består i en helhedsindsats, udført af en tværfagligt og tværkulturelt sammensat medarbejderstab, bestående af psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, pædagoger og kulturmedarbejdere.

Som socialrådgiver skal du varetage opgaver i forbindelse med rådgivning, vejledning og social behandling, samt fungere som koordinator i det tværfaglige samarbejde.

I samarbejde med det øvrige team er socialrådgiveren endvidere ansvarlig for, at følgende opgaver udføres i overensstemmelse med gældende retningslinier:

    * Udarbejdelse af de nødvendige planer i forbindelse med brugerens forløb på RCF
    * Løbende opfølgning i forhold til de fastlagte planer for brugeren
    * Indkaldelse til - og afholdelse af - teammøder, statusmøder mv.
    * Udarbejdelse af vurderinger, status mv til brug for samarbejdspartnere

Vi ønsker, at vores kommende kollega har:

- lyst til - og gerne erfaring med - arbejdet med (traumatiserede) flygtninge
- gode samarbejdsevner
- evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
- gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt

Som person skal du være:

- rummelig og psykisk robust
- stabil, fleksibel og struktureret
- initiativrig

Vi kan tilbyde:

- høj faglighed også i det tværfaglige samarbejde
- supervision
- gode, engagerede kollegaer

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning med relevante bilag skal være RCF, Skejbygårdsvej 13-17, 8240 Risskov i hænde senest d. 22. 3. 2010, kl. 12.00.

Gerne pr. mail til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Samtaler forventes afholdt d. 24. 3. 2010.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Lisbeth Brask Jensen ( 8713 2406 ) eller socialrådgiver Tommy Skov ( 8713 2407 )

 
TRIA - Beskæftigelsesprojekt for traumatiserede flygtninge E-mail Udskriv
onsdag 28. maj 2008

TRIA, et banebrydende projekt hjælper 42 traumatiserede flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

I et tæt parløb med en privat virksomhed lancerer RehabiliteringCenter for Flygtninge, RCF, beskæftigelsesprojektet Traumatiserede I Arbejde (TRIA). Traumatiserede flygtninge udgør en marginaliseret gruppe i forhold til arbejdsmarkedet, og det vil RCF gerne lave om på.

RCF har derfor indgået samarbejde med ISS Facility Services A/S. ISS er primært kendt som rengøringsvirksomhed, men råder over mere end 100 forskellige jobfunktioner.

"Det nye er, at deltagerne i TRIA starter på en privat virksomhed fra dag ét, og at vi på RCF leverer vores faglige indsats derude. Det er med til at styrke det arbejdsmarkedsrettede perspektiv", siger Jens Sprogø, leder på RCF.
TRIA-forløbet kommer til at bestå i et indledende 2 mdr.s introduktionsforløb, efterfulgt af 3 mdr.s praktik i en ISS-virksomhed.

Rådmand Gert Bjerregaard ser frem til samarbejdet. 
"Det glæder mig især, at der nu sættes fokus på en målgruppe, som det er meget vanskeligt at placere på arbejdsmarkedet. Det er første gang, der etableres et så tæt samarbejde med en privat virksomhed omkring denne målgruppe". 

Også i ISS glæder man sig over samarbejdet med RCF. HR direktør Finn Vestergaard fra ISS Facility Services pointerer, at ISS mangler arbejdskraft, og tilføjer: "Vi gør ikke det her for vores blå øjnes skyld. Omvendt synes vi, at vi har et medansvar for, at en stor gruppe af svage ledige kommer i beskæftigelse."

Næste ledige forløb begynder i august 2008. Der er plads til 10 deltagere.

For yderligere oplysninger kontakt projektkoordinator Merete Tonnesen, RCF, på mobil: 2176 8453.